8. juli 2020Ingen kommentarer

20 steder du kan finde visuelt content til dine sociale medier

Jeg vil ikke lyve… At tage fotos og optage videoer kan være en bitch, især hvis man ikke har et fysisk produkt. Så bliver det i hvert fald et meget kedeligt feed. TRUST ME. 

Men det betyder ikke, at man ikke skal poste. Du kan nemlig let være kreativ med stock billeder og videoer. Vi har fundet et par stykker, eller faktisk lidt mere end et par stykker… Faktisk 20 stykker, og vi tænker at du måske vil tjekke det ud og se om det er noget for dig. Og bare rolig, de er til fri afbenyttelse - også til kommercielt brug. You’re home safe.

Pssst… du behøver ikke have originalt content hele tiden, men det er en god idé at blande lidt.

01 Unsplash

Unsplash er en klar favorit, og en af de stock sider vi bruger mest. Det er en fantastisk ressource der har mere end 850.000 billeder i højopløsning. Og ja, så lad os da også lige sige, at billederne du finder på Unsplash uden tvivl er bedre end dem man finder på mange betalte stock sider.

02 Pixabay

Pixabay har noget nær en halv million gratis billeder og videoer. Og det er jo guf. Alle billeder er til fri afbenyttelse, så gå på opdagelse og vær kreativ med både video og foto.

03 Videvo

Hos Videvo har du mulighed for at få gratis stockvideo footage OG motion graphics (animationer) skabt af deres brugercommunity. Videvo har to forskellige licenser: Standard licens eller The Creative Commons 3.0 license. Begge er dog gratis.

04 Life of vids

Life of vids er gratis videoer. Loops og klip der kommer fra et reklamebureau et Montreal. Der er ingen copyright restriktioner for at gøre brug af videoerne, men den har en begrænsning på 10 videoer, hvis det skal lægges op på andre sider.

05 Giphy

Du har måske hørt om Giphy, men har du ikke prøvet den, så er det måske på tide. Giphy er en platform for GIF’s der giver det perfekte mood til dine SoMe kanaler.

06 Splithire

Skabt af web designer Daniel Nanescu, Splitshire var hans projekt for at tilbyde hans billeder og videoer helt gratis. Ofte er det drone footage, og alt materiale er skabt af én person, og det gør Splitshires content unikt, sammenlignet med de andre stock sider.

07 Distill

Distill leverer løbende videoer til deres side. Det er en samling af nøje udvalgte stock footage der er skabt af kreative, for kreative. Du skal bare indtaste din mail, så får du 10 gratis videoer hver 10. dag lige i indbakken. Det er ligesom let som at sige “FEDT!”.

08 Stock footage 4 free

Gratis videoer hver dag? Det er nemlig det der sker hos Stock Footage 4 free. Hver dag kommer der nye videoer til, som du helt gratis kan bruge på dine sociale medier. Skriv dig op med din mail, og du har adgang til organiseret, kategorisk content som du kvit og frit kan benytte dig af.

09 Vidsplay

Vidsplay får nye videoer hver uge. Da man bør have content til sociale medier hver uge, så er Vidsplay en fantastisk kilde til at få proppet noget lækkert video content ind i dit feed.

10 Gratisography

Klar til lidt anderledes, mere legende stock billeder? Så er Gratisography måske noget du skal tjekke ud. Det er fotografen Ryan McGuire der står bag og skyder alt fra mennesker der laver sjove ansigter, til katte der hænger i luften.

11 Pexels

Pexels er endnu en favorit ressource der tilbyder flere hundrede tusinde af gratis stock billeder. Alle sammen fra deres hold bestående af fotografer og digitale kreative. Pexels samler også billeder fra andre hjemmesider som bl.a. Gratisography, Little Visuals og Pixabay for at give dig billeder i den bedste kvalitet.

12 Burst

Burst er en side som Shopify står bag. Den er skabt til marketing og sociale medier og billederne kommer fra Shopify selv. De lavede nemlig et internt fotoshoot for at skabe kvalitets billeder af forskellige etniske baggrunde og køn i kontormiljø.

13 Reshot

Reshot’s billeder bliver skabt af deres community af fotografer, som de har partneret op med for at give dig og mig et billede bibliotek af den bedste kvalitet, der kan bruges til ethvert online medie.

14 Stockvault

Med Stockvault får du adgang til RIGTIG mange billeder! Faktisk +35.000. Og ikke nok med at det er billeder, så kan du også finde graphics til dit content på Stockvault. Bare sørg for at blive på “Free Stock Photos” så det forbliver gratis for dig at downloade.

15 Negative Space

Søg efter nye billeder hver uge på Negative Space. De har et hav af billeder - alt fra natur til bygninger til sport. Ja, det har faktisk lidt af hvert.

16 Kaboom Pics

KaboomPics er ligesom de foregående sider et stock bibliotek der er et gratis, højkvalitets content du kan bruge på dine sociale medier. Billederne er lyse, moderne og æstetiske flotte. Og nå ja… Så kommer hvert billede med en hjælpende farvepalette så du kan planlægge dit visuelle content. Skide smart, ikke?

17 RawPixel

RawPixel er en af de stock kilder der har en stor diversitet på deres side. De har skabt projektet “World face project” med et mål om at fotografere mennesker fra enhver nation i verdenen. Men RawPixel er mere end det… De har en kollektion der kan give liv til din næste social media kampagne.

18 StockSnap

En klar favorit for mange der arbejder indenfor digital markedsføring og sociale medier. Og det er ikke uden grund. Med StockSnap kan man bl.a. søge billeder ud fra dato eller hvad der trender. We likey!

19 MMT Stock

MMT Stock's billedbank bliver fodret af fotografen Jeffrey Betts. Med sin kærlighed for fotografi, skabte han MMT Stock for at dele den med verdenen.

20 New Old Stock

Lad os lige lave en “Throwback Thursday” post. Oh yes… The er præcis hvad New Old Stock giver af content. Hundredvis af vintage fotos der bare venter på dig. 

3. juni 2020Ingen kommentarer

10 værktøjer til at måle din social media indsats

Strategier kræver mål, og det gør en social media strategi også og her kommer analyseværktøjer til de sociale medier ind. At kunne måle på sine social media mål er derfor også en nøglefaktor for at se, hvordan ens strategi rent faktisk performer. At analysere på ens indsats på de sociale medier handler om at få samlet data fra dine forskellige social media sider og kampagner så du kan bruge dem til at spore og forbedre din social media performance. 

Jeg er så taknemlig for de værktøjer vi har tilgængelige. Både for vores egen skyld, men især også for de kunder vi skal kunne bevise social ROI overfor. Der findes nogle fantastiske værktøjer derude der kan hjælpe dig med at få indsigter i, hvordan det går med dine social media strategi og om du skal justere i det ene eller andet. På den måde kan du også se hvor du skal bruge din tid, indsats og budget. De bedste værktøjer vil også hjælpe dig med at lave rapporter du kan dele med dine kollegaer og ikke mindst chefen. 

Svaret på dine social media mål er derude og der er værktøjer til at hjælpe dig på vej. Jeg har researchet og samlet nogle af de social media analyseværktøjer og du vil lære om nogle af de bedste værktøjer, både gratis og betalte, i denne artikel. 

Hvad er social media analyse

Det giver måske sig selv, men lad os lige dykke ned i hvad en social media analyse er. Vi har allerede været inde på det i det indledende: social media analyse er en måde hvorpå man kan samle data på enkelte eller på tværs af platforme. At analysere sin indsats på de sociale medier kan hjælpe med at guide din strategi og endda også med at få dybere indsigt i din målgruppe. Og nå ja… hjælpe dig med at mål din indsats ift. dine opsatte mål. 

Analyseværktøjer kan både være enkeltstående, men kan også bruges at styre alle ens social media aktiviteter. 

De 10 bedste social media analyseværktøjer

#1 Sprout Social

Vi sværger til Sprout Social. Det er vores go-to analyseværktøj. Sprout Social er en fuld social media management- og overvågningsværktøjer som har en række features der sparker R*V. Afhængig af hvilken plan du vælger så har du adgang til social listening på tværs af platforme kan du se hvilke emner der er populære, hashtags og nøgleord. Gennem deres analysedel kan du få indsigter i, hvordan dit content performer på forskellige sociale platforme gennem visuelle og intuitive rapporter. 

Features vi elsker ved Sprout Social

  • Analyser af både betalt og organisk performance på tværs af netværk
  • Custom rapporter så du kan opsætte de metrics der er vigtige for dig
  • Performance rapport der fortælle præcis hvordan de enkelte posts performede på tværs af platforme
  • Analyse af dit teams indsats (svartid osv.)
  • Contentbibliotek hvor du kan samle alt dit content (billeder, tekst, hashtags osv.)

Sociale kanaler på Sprout Social

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • Pinterest
  • LinkedIn

Priser: fra 99$ pr. måned

#2 Hootsuite

Hootsuite er en kombination af social media management, publishing og analyseværktøjer. Det hjælper dig med, at finde frem til det content der virker for dig med sin analyse feature der giver en forståelse af din performance på tværs af platformene. 

Features vi elsker ved Sprout Social

  • Custom rapporter hvor du kan vælge over 200 metrics og eksportere dem til PDF, Excel eller Powerpoint formater
  • Måle din kundeservices svartid og løsning på Facebook (og Twitter)
  • Spore @mentions med integrationer som Brandwatch
  • Kampagneplanlægning ét sted

Sociale kanaler på Hootsuite

  • Facebook
  • Instagram
  • YouTube
  • LinkedIn
  • Twitter
  • Pinterest

Priser: fra 29$ pr. måned

#3 Social report

Social report er vildt god hvis du også har en blog på din hjemmeside. Værktøjet giver nemlig et overblik over dine aktiviteter på flere forskellige sociale platforme, men også på netop din blog. Du kan spore nye emner, måle ROI og eksportere dataen i en lækker rapport.

Features vi elsker ved Social Report

  • Få notifikation dagligt eller ugentlig med dybdegående rapporter
  • Sammenlignet Indsigter på de forskellige sociale profiler for at se sammenhængen og kontrasterne i din overordnet markedsføringsstrategi
  • Konkurrentsporing

Sociale kanaler på Social Report

  • Facebook
  • Twitter
  • Instagram
  • YouTube
  • Pinterest
  • LinkedIn

Priser: fra 49$ pr. måned

#4 Brandwatch

Brandwatch er et værktøj der kan give dig indsigt i dit brands omdømme, trends relevante influencere. Alt sammen noget du kan spore og analysere fra mere end 95 millioner kilder såsom blogs, fora, anmeldelsessider og sociale netværk. 

Features vi elsker ved Social Report

  • Sammenligning af konkurrenter
  • Finde populære emner der er relevante for dit brand
  • Måling af dit omdømme for at se hvordan dit brand performer
  • Forbrugerindsigt

Priser: Hør udbyder

#5 Google Analytics

De fleste af os kender Googles analyse værktøj, Google Analytics. Google Analytics er bygget til at analysere trafikken på din hjemmeside helt ned til den mindste detalje. Det er også et virkelig praktisk værktøj når det kommer til sociale medier. Du kan nemlig med Google Analytics analysere de sociale medier indvirkning som kanal gennem hvilke kilde trafikken kommer fra.

Sådan tilgår du Google Analytics

I din Google Analytics så klik på Anskaffelse → social → oversigt for at se hvor mange besøgende der kommer fra de sociale kanaler til din hjemmeside. Du kan bruge informationen til bundlinjen ved at bruge mål og spore konverteringer. 

Features vi elsker ved Google Analytics

  • Du kan spotte hvilke sociale medier og communities din målgruppe interagere med dit content
  • Måle værdien af de sociale medier som markedsføringskanal ved at analysere besøgende, konverteringer og e-commerce køb
  • Se hvordan brugere fra de sociale medier navigerer rundt på din hjemmeside

Priser: Gratis

#6 Facebook Insights

Har din virksomhed en Facebook side, så har du også adgang til Facebook Insights.

Facebook Insights er tilgængelig for alle sideadministratorer og viser en fuld statistik bag dine posts, følgere og reach. Du kan endda også opsætte en liste af sider du gerne vil sammenligne din egen side med.

Sådan tilgår du Facebook Insights:

Gå til din virksomhedsside. Kig efter fanen “indblik” i topbaren. Er den ikke at finde der, så klik på “mere” og tryk på “indblik”

Features vi elsker ved Facebook Insights

  • Du får dybdegående indsigt om din Facebook aktivitet, målgruppe, posts performance m.m.
  • Et overblik over konkurrenternes aktivitet

Priser: Gratis

#7 Instagram Insights

Instagram Insights er på mange måde ligesom Facebook Insights. Hvis du har en virksomhedsprofil har du adgang til Instagram Insights som er Instagram’s eget in-app analyseværktøj. Det indhold en række omfattende data om din profil, posts, stories og ads. Det har også detaljeret information om dine følgere såsom dage og tidspunkter de er mest aktive.

Sådan tilgår du Instagram Insights:

Hvis du på nuværende tidspunkt har en personlige profil på Instagram, så skal du konvertere den til en virksomhedsprofil. Gå til app’en på din mobil og ind på din profil (altså der hvor du kan se alle de billeder du har postet). Derfra kan du gøre to ting:

  1. Trykke på de 3 streger oppe i hjørnet til højre og trykke på “indblik”.
  2. Trykke øverst, lige under dit Instagram brugernavn hvor der også står hvor mange profilbesøg du har haft de seneste 7 dage.

Skal du ind og se det enkelte posts indblik så tryk på den post du gerne vil se, og derfra “vis indblik” lige under billedet, før din beskrivelse 

Features vi elsker ved Instagram Insights

  • Du kan både få et indblik i hvordan den enkelte post har performet og det fulde, generelle overblik
  • Man kan se hvor mange klik der har været til hjemmesiden, både på hele profilen og om det enkelte post har genereret klik. 
  • Få indblik i hvornår dine følgere er mest aktive
  • Se hvilken “kilde” dit post blev fundet på (f.eks new feed, hashtags osv.)

Priser: Gratis

#8 LinkedIn Analytics

Hvis din virksomhed har en virksomhedsside på LinkedIn, og du er administrator, så kan du spore virksomhedssidens engagement og få indblik i forskellige metrics om dine følgere og besøgende.

Sådan tilgår du LinkedIn Analytics:

For at se LinkedIn Analytics skal du gå til din virksomhedsside - husk du skal være admin - og klik derfor på “Analytics” i topbaren. I dropdown menuen kan du vælger “Updates” ”Followers” eller ”Visitors” og få indblik i hvert emne. 

Features vi elsker ved LinkedIn Analytics

  • Få indblik i hvor mange der har klikket på dine links
  • Se hvilken jobfunktion dine besøgende har
  • Sammenligning af din virksomhedsside og dine konkurrenters

Priser: Gratis

#9 YouTube Analytics

Har din virksomhed en YouTube kanal? YouTube er den anden største søgemaskine, kun overgået af Google (som desuden ejer YouTube) og derfor en meget nyttig kanal at analysere på. YouTube Analytics er et omfattende system til at spore dine videoer og kanals performance. 

Sådan tilgår du YouTube Analytics:

For at se dine statistikker på YouTube skal du gå til youtube.com/analytics

Features vi elsker ved YouTube Analytics

  • Få indblik i hvor meget af dine videoer der er blevet set
  • Se hvilke trafikkilde dine besøgende/seer kommer fra

Priser: Gratis

#10 Pinterest Analytics

Pinterest bliver større og større og Pinterest Analytics er et fantastisk sted at lære at forstå sit publikums interesser og både spore betalte og organiske Pins. Rygterne siger, at Pinterest Analytics er den bedste måde rent faktisk at analysere på. 

Dashboardet viser væksten på impressions og følgere, publikum statistikker og website interaktion. Man kan klikke på hver enkelt af disse for at få mere dybdegående rapporter og se hvilke posts og boards der har performet bedst.

Sådan tilgår du Pinterest Analytics:

Pinterest Analytics er kun tilgængelig for virksomhedskonti. Så hvis du ligesom på Instagram har en personlig profil, så er det tid til at konvertere den til en virksomhedskonto (bare rolig, det er gratis). Sørg for at du er logget ind på Pinterest og gå så til analytics.pinterest.com

Priser: Gratis

Opsummering

De betalte analyseværktøjer kan godt være en smule pebret hvis man skal have det meste ud af det, men ikke desto mindre virkelig gode måder at få samlet alt ens aktivitet på de sociale medier. Der er fordele og ulemper ved hver og en, men har du budgettet så vælg en af de større planer de tilbyder.

Hvis du er nybegynder på de sociale medier så er de gratis værktøjer også rigtig fine. Du skal bare bruge lidt ekstra tid på at få dem alle sammen samlet og se på, hvor de betalte kan generere rapport ud fra bestemte perioder så du let kan sammenligne dem og lære om dit produkt eller service er sæsonbetonet og hvilket content der er populært.